|  log ind  |  faq  |  a-z  |

LEFT_FYNS_HF

FYNs HF-kursus

FYNS HF-KURSUS

FYNs HF-kursus er Fyns største to-årige hf-kursus: vi har 14 hf-klasser og i alt ca. 360 elever. Dermed er vi også et af landets største hf-kurser.

FYNs HF-kursus har til huse i nogle ældre bygninger på Hunderupvej 17 som tidligere var Mulernes Legatskole, en gammel drengeskole. Bygningerne har i de sidste år været igennem en gennemgribende modernisering af både faglokaler og undervisningslokaler. Det betyder at bygningerne nok er historiske men også har mange af de faciliteter som forventes af en moderne uddannelsesinstitution. Vi ligger midt i Odense centrum men også tæt på naturen (Munke Mose) og samtidig er skolen nem at komme til: der går bus direkte til døren og Odense Banegård ligger heller ikke forfærdeligt langt væk.

Der er for tiden 47 fastansatte hf-undervisere. Skolens ledelsesteam består af tre personer. Desuden er der to sekretærer og en pedel. FYNs HF er i dag fusioneret med VUC FYN men var tidligere det selvstændige Fyns Studenter- og HF-kursus, senere blot Fyns HF-kursus efter nedlæggelsen af Fyns Studenterkursus.

Her kan du læse mere om vores hf-tilbud i 2014: Info 2014

Her kan du læse mere om det praktiske: Intro 2014