Ã…bent VUC
Ã…bent VUC - et individuelt undervisningstilbud
Åbent VUC er tilbuddet til dig, der ønsker et undervisningstilbud, der kan tilpasses din tid og dine muligheder for at lære. Se åbningstider her
Hvordan
Du skal bestille en tid hos en vejleder, klik her
Hun kan give dig alle informationer vedr. fag og tilrettelæggelsesformer. Stort set alle avu fag og flere hf fag tilbydes som et individuelt og fleksibelt tilrettelagt forløb.
Det er også vejlederen, der sammen med dig melder dig til de fag og niveauer, du ønsker. Før du starter som kursist på ÅVUC, skal du til et informationsmøde med ÅVUC-vejlederen. Efter optagelse får du en kontaktlærer, der sammen med dig udarbejder den undervisningsplan, du skal følge.
Undervisningen
Du skal møde din kontaktlærer minimum én gang om ugen svarende til 20 % af fagets samlede undervisningstid på avu og 50 % af fagets samlede undervisningstid på hf.
Tid og sted aftales i vejledningen. Herudover kan du arbejde med faget, når du har tid og mulighed for det for at opfylde de faglige mål.
Læreren vil sørge for, at materialet er tilgængeligt i Fronter, HF & VUC FYNs intranet, som alle kursister har adgang til, og som bruges i al undervisning på HF & VUC FYN.
Fakta om den individuelt tilrettelagte undervisning:
- Du tildeles hele fagets timetal og gennemgår hele fagets læringsmål trinvist.
- Du tilmeldes prøve/eksamen eller afslutter på samme vilkår som andre.
- Du kan benytte alle faciliteter i Ã…bent VUC.
SU
Du kan søge SU. Det er en betingelse at du opfylder studieaktivitetsreglerne og det ugentlige timetal. Se mere her
Lektiehjælp
På Åbent VUC kan du også arbejde med dine lektier alene eller sammen med andre - og benytte computere og printere til dine opgaver.
Lærerne i Åbent VUC vil rigtig gerne hjælpe dig i det omfang, det er muligt. Du kan se lærernes tilstedeværelse på opslag i Åbent VUC og i Fronter.
Har du brug for hjælp til at benytte Ludus Web (program til registrering af din studieaktivitet), Fronter eller håndtere andre it-værktøjer afvikles introducerende kurser.
Du kan også tilmelde dig supplerende timer i en række avu-fag. Tilbuddet er beregnet til dig, der har brug for at få genopfrisket faglige begreber eller få hjælp til at arbejde med grundlæggende elementer.