|  log ind  |  faq  |  a-z  |

LEFT_ODENSE

Sundhedspakken

Drømmer du om at arbejde med krop og sundhed?

Har du erhvervserfaring og ønsker du at uddanne dig til at arbejde med helbred, sundhed, krop og velvære, fx som sygeplejerske eller ergoterapeut - så kan HF & VUC FYN i Odense tilbyde dig en 1-årig "sundhedspakke". Her kan du på et enkelt år tage de hf-fag, der giver adgang til at søge om optagelse på de sundhedsfaglige uddannelser via kvote 2.

Føgende fag indgår i pakken:

Dansk A 10 timer/uge
Engelsk B 8 timer/uge
Biologi B 8 timer/uge
Psykologi C 3 timer/uge

Indhold

I undervisningen arbejdes der tværfagligt og projektorienteret, så du opnår de studiekompetencer, som de sundshedsfaglige uddannelser lægger vægt på. Fagene tones indholdsmæssigt i sundhedsfaglig retning.

Start

August.

Økonomi

Du skal betale 1800 kr. i deltagerbetaling til VUC. Når du har bestået prøven i hvert fag i fagpakken, kan du få deltagerbetalingen for fagene i fagpakken tilbage.
Du kan få SU til fagpakken, hvis du er over 18 år. Du skal selv søge SU direkte på su.dk

Optagelseskrav

Du kan tidligst blive optaget på hf et år efter du har afsluttet 9. eller 10. klasse. Du skal have forkundskaber svarende til 10. klasse i dansk og engelsk.

Vejledning

Til undervisningen er tilknyttet en fast vejleder, som løbende vil holde dig og dine medkursister orienteret. Ønsker du selv vejledning, er det derfor vigtigt, at du henvender dig til den vejleder, der kender dig.

Optagelse

Optagelse sker via studievejledningen. Bestil tid til en samtale ved at booke en tid her.