Spring til hovedindhold
Book

Tag en hf – det åbner mange nye døre

I juni 2021 færdiggjorde Elnaz Sadeghi en fuld hf på HF & VUC FYN Nyborg. Nu er hun blevet optaget på uddannelsen til sygeplejerske, igennem kvote 1, og skal starte den 1. september.

I juni 2021 færdiggjorde Elnaz Sadeghi en fuld hf på HF & VUC FYN Nyborg. Nu er hun blevet optaget på uddannelsen til sygeplejerske, igennem kvote 1, og skal starte den 1. september.

Før hun startede på VUC Nyborg, havde Elnaz haft arbejde og været væk fra skolen i flere år. Men hun havde ambitioner om mere og besluttede derfor at læse en fuld hf.

”Da jeg startede på VUC, var jeg fast besluttet på at skulle gennemføre min HF. Og det har også været et mål at komme ind på sygeplejeskolen. Det er vigtigt at have et mål! Når man har det og virkelig vil – så kan man også godt”, fortæller Elnaz, der føler at de 2 år på VUC er gået meget stærkt. Men hun er glad for resultatet: ”Mit bevis for en fuld hf har givet mig en nøgle der kan give muligheder og åbne mange døre.”

Selv om der har været lange dage og det ind imellem har været hårdt, fx under corona-lockdown, har hun ikke på noget tidspunkt tvivlet på, at hun kunne nå målet.

Kodeordet sagde det hele

Elnaz kendte til VUC Nyborg fra en veninde, som havde gået på skolen. Og hun blev også selv glad for stedet: ”Det har virkelige været godt at gå her. Man kan være sig selv. Lærerne har været støttende og de kunne lide mig for den jeg var”, fortæller hun.

En sjov episode fra tiden på VUC, var da hun skulle have hjælp fra IT-afdelingen på skolen. De skulle bruge hendes kodeord - og kunne ikke lade være med at grine, da hun fortalte, at det var ”jeg-elsker-skole”. ”Men det er ærligt. Det gør jeg virkelig!” fortæller Elnaz og fortsætter: ”Det er en fantastisk skole. Jeg har virkelig, virkelig lært meget som jeg kan tage med mig. Både til videre uddannelse, men også til at forstå og deltage i samfundsdebatter på de sociale medier. Jeg er virkelig positiv omkring skolen”, siger hun.

Vi lærer af hinandens forskelligheder

Elnaz er meget åben og udadvendt og hilser på alle hun møder på skolen. På sit andet år deltog hun desuden som mentor, hvor hun hjalp nye studerende til rette, og gav gode råd om livet som studerende. Hun fandt selv hurtigt ud af hvordan livet som studerende fungerede bedst – ved at tage noter og deltage aktivt i timerne. Hun synes desuden godt om den mangfoldighed man møder på VUC: ”Man kan lære af hinandens forskelligheder, så det er en fordel. Selv om vi var forskellige og havde forskellige meninger, så holdt vi godt sammen i de to år.”

En hf kan være det første skridt på vejen

”Jeg er rigtig glad for skolen og jeg kan varmt anbefale den til andre – og det gør jeg også tit! Når folk fx er glade på mine vegne over at jeg er kommet ind på sygeplejeskolen, siger jeg - det kan du jo også godt. Tag en hf – så er du på vej.”

Og nu er Elnaz så godt på vej mod sin nye uddannelse. Vi ønsker hende held og lykke med de kommende 3,5 års studier på sygeplejeskolen i Odense.