Det fynske erhvervsliv skal have lettere adgang til efteruddannelse. Derfor intensiverer vi samarbejdet med AMU-Fyn.
”Vi oplever et ønske fra det fynske erhvervsliv om lettere dialog med udbydere af efteruddannelse. Virksomhederne vil gerne supplere AMU-fag med almene fag, hvor medarbejdere let kan få styrket digitale kompetencer og læsekompetencer” siger direktør Lars Thore Jensen, AMU-Fyn.
Det betyder at to store udbydere af efteruddannelse vil arbejde tættere sammen.
”Vores dygtige konsulenter kontakter årligt flere hundrede virksomheder. Når vores konsulenter arbejdere tættere sammen om virksomhedskontakten, kan vi øge synligheden og virksomhederne får adgang til mere efteruddannelse” siger vores rektor Stig Holmelund Jarbøl.
Samarbejdet styrkes også i forhold til rådgivning om tilskudsordninger, så virksomhederne vil opleve en lettere adgang til løntabsgodtgørelse, screening af medarbejdere samt adgang til kompetencefonde mv.
”Med samarbejdet kan vi øge den samlede aktivitet og dermed konkurrenceevnen hos de fynske Virksomheder”, siger Stig Holmelund Jarbøl. Lars Thore Jensen supplerer ”samtidig vil vi gerne styrke dialogen med andre AMU-udbydere”.