At være ordblind er en del af mig


Nu er jeg mere komfortabel ved at være ordblind
Da Mellanie gik i fjerde klasse, begyndte hun at mærke, at noget var svært. Hun kunne ikke følge med, når klassen skulle læse, og læreren lagde mærke til det.
- Læreren opdagede, at jeg ikke kunne følge med, når vi skulle læse, fortæller hun, så hun blev testet og fik at vide, at hun var ordblind.
Hun fik nogle programmer til computeren, men de kom aldrig rigtig i brug.
- Jeg fik ordblindeprogrammer til pc, men lærte aldrig at bruge dem, husker hun.
I de ældre klasser blev skolegangen sværere og sværere. ”I ottende og niende klasse mødte jeg sjældent til undervisningen – jeg mødte faktisk kun til eksamen i niende klasse.”
Fandt vejen tilbage
Flere år senere efter folkeskolen og et andet skoleforløb sad Mellanie derhjemme – frustreret over, at hendes drøm om en uddannelse blev bremset af lave karakterer. Hun følte, at dørene lukkede sig for hende. Men så fandt hun frem til VUC og ordblindeundervisningen. Her blev hun mødt af lærere, der så hende – og som gav sig tid.
- Keld (min lærer) er god til at forklare opgaverne på forskellige måder. Nu lærer jeg at indtale ordene, når jeg skriver. Før syntes jeg, det var virkelig pinligt at bruge AppWriter, især når der var andre til stede. Men nu tør jeg – og jeg arbejder meget med tegnsætning og øver mig i at bruge ordforslag og at skrive forskellige tekster.
Mere mod – mere håb
Skridt for skridt begyndte Mellanie at opdage, at hun faktisk kunne noget, hun før havde tænkt var umuligt.
- Nu er jeg mere komfortabel ved at være ordblind – det er jo en del af mig, siger hun med et smil.
Hun læser nu bøger, er begyndt at skrive opgaver og drømmer stort igen.
- Jeg er glad for at kunne læse og skrive – og jeg læser faktisk mange bøger nu, fortæller hun.
Og drømmen er klar: Hun vil være SOSU-assistent.
- Jeg glæder mig til at kunne starte på en uddannelse, siger hun.
Et råd fra hjertet
Til andre unge, der kæmper med det samme, har Mellanie et vigtigt budskab:
- Det er ikke et tabu at være ordblind – bare lev med det og få hjælp, så skal det nok blive godt.
Og til lærerne ude i folkeskolen sender hun en særlig opfordring:
- Vær opmærksomme på de børn, der spiller lidt seje og måske ikke møder i skole. Det kan være et tegn på ordblindhed. Hvis nogen havde set mig dengang, kunne jeg måske have fået hjælp noget før.