Det er meget sjovere at være i skole, når man er med i timerne


Vil gerne blive bedre til engelsk
Hvad fremtiden byder på er endnu uklart, men Klara ved, at hun gerne vil ud at rejse 1 eller 2 år, når hun bliver færdig med hf i 2022.
"Jeg ved overhovedet ikke, hvad jeg skal blive, men jeg ved, at jeg vil tage nogle sabbatår, hvor jeg skal ud at rejse og lære bedre engelsk, så jeg får det brugt det i den virkelige verden".
I sin fritid er hun aktiv i Pinsebevægelsen og kan godt forestille sig at rejse i den forbindelse f.eks. tage på højskole eller bibelskole og komme ned og hjælpe folk i Afrika.
Desuden er hun med i et teenage-arbejde, hvor hun er leder for andre teenagere samt en klynge af unge. Det giver et godt sammenhold at være sammen med andre unge, der tror på det samme.
Et godt råd
"Du skal ikke skjule, at du er ordblind. Stå ved det, så du ikke bruger al din energi på, hvad andre tænker om dig. Læg energien på det faglige og det sociale i stedet for".