Du skal ikke være bange for at sige, at du er ordblind

I august startede Marianne på HF Ordblind med en plan om at blive sygeplejerske. For første gang føler Marianne, at det er OK at tale åbent om sin dysleksi. Det har været meget positivt at starte på HF Ordblind, og hun er glad for at gå i klasse med andre ordblinde, hvor det ikke er tabu-belagt. Alle ved det, lærerne ved, og det er ikke noget, man skal gå og holde det for sig selv. Det giver selvtillid at være i en klasse og det en helt naturlig ting.

"Det er rart at vi har det til fælles. Det har jeg ikke prøvet før. Hvis vi skal læse noget op i klassen, så er der ikke nogen, der griner, fordi man ikke lige kan sige det her ord. Vi hjælper hinanden f.eks. med it. Og så er der nogle, der kan noget bedre end andre".

Hun kan godt mærke at undervisningen er anderledes, og hun har fået nogle nye hjælpemidler, som gør en forskel i hverdagen. Hun har udviklet sig meget i sin læsning. Og hun har lært at indtale mere i engelsk, som er det fag, hun har sværest ved, og er blevet bedre til at bruge ordforslag og AppWriter.

"Lærerne bruger nogle andre metoder her på HF. Selvfølgelig er der noget, vi skal skrive, men nogle gange får vi også lov til at tage undervisningen med udenfor. F.eks. skulle vi lære om hierarki i historie og stillede vi os på trapperne i forskellige højder. Det kan jeg godt lide, for så lærer man det lidt bedre".

”Kan du ikke læse eller hvad?”

Marianne hadede at gå i folkeskole. Det eneste, der holdt hende oppe, var idræt og frikvartererne, hvor hun kunne være sammen med vennerne. Hun har altid haft svært det i skolen, men troede, det var fordi hun havde haft en del fravær i en periode, hvor hendes far var meget syg. Hun fik ekstra undervisning fra 3. klasse og blev testet ordblind i 6. klasse. Det kom ikke som et så stort chok for mine forældre, men for mig og mine venner.

"Inden testen blev jeg spurgt, om jeg troede, jeg var ordblind, hvor jeg decideret svarede ’NEJ, det tror jeg ikke jeg er’. Jeg troede bare, at jeg ikke kunne følge med".

Testen gjorde desværre ikke den store forskel. Marianne fik adgang til nogle hjælpemidler, men fik dem aldrig ordentligt introduceret eller udleveret en computer, så hun kunne anvende dem i hverdagen.

"Jeg kunne ikke finde ud af, hvordan jeg skulle bruge hjælpemidlerne, så jeg brugte dem aldrig. Det var ikke noget, der ændrede noget for min skolegang".

Hun har haft mange forskellige oplevelser i folkeskolen, men én husker hun særlig tydeligt: en ny tysklærer bad hende læse højt i klassen – hvilket hun ikke kunne – og sagde ”Kan du ikke læse eller hvad?”. Det bliver man ret ked af, og Mariannes skolegang var også noget, der fyldte en del derhjemme.

Fandt troen på sig selv på efterskolen

Marianne startede på efterskole, og det var det, der skulle til, for at hun kunne få den hjælp, hun havde brug for. Hendes nye dansklærer tog hende under vingerne og hjalp hende 2 timer om ugen.

"Jeg havde ingen tro på mig selv, da jeg startede på efterskolen. Hun fik rejst mig igen, og det er jeg så taknemmelig over, at hun gjorde. Jeg havde af enkelte lærere fået at vide, at jeg var dum, og at jeg ikke ville blive til noget, men hun sagde ’det kan du sagtens’."

Dansklæreren gav hende troen på, at hun godt turde gå efter sin drøm om at få hue på. Derfor tog hun springet og søgte ind på HF Ordblind også selvom det betød, at hun skulle pendle med tog hver dag.

Vil gerne være sygeplejerske

Det har altid været en stor drøm at få hue på. Hun har altid syntes, det var så fedt at blive student. Og så er det et skridt på vejen mod at blive sygeplejerske. Hun kan godt lide at hjælpe folk. Hun er meget menneskelig og er god til at snakke med folk og gøre en forskel. Og så behøver hverdagen ikke altid være den samme. Hun kan godt lidt at få udfordring til at gøre noget lidt anderledes.

Forude venter 3 år på HF, en albueoperation og nogle adgangskrav, men det afskrækker ikke Marianne
"Jeg kæmper så meget for det, jeg vil. Og jeg har også tænkt mig at kæmpe for det her".

Et godt råd

Man skal ikke være bange for at sige, at man er ordblind, fordi det er der altså rigtig mange, der er. Det er en helt normal ting.