Fandt kærligheden på hf
Både Marc og Eliza har begge diagnoser med i bagagen og har fundet støtte i hinanden i deres studietid. Sammen har de gennemført en hf-enkeltfag og kan nu fejre eksamen og kærligheden.
Marc og Eliza er mønsterbrydere og første generation af studenter i deres familier. De har begge været udfordret af deres diagnoser fra barndommen, hvilket har givet en del fravær i deres skoleforløb. Men de er meget åbne omkring deres diagnoser og vil gerne vise, at man sagtens kan få en uddannelse, hvis man kæmper for det. De har en fælles kampgejst. De VIL noget mere, og de har hjulpet hinanden undervejs.
"Når man har en psykisk sygdom, er der mange, der tror, at man ikke bliver til noget. Men det kan man jo godt. Det handler om at kæmpe for det, for man kan sagtens bare sidde og opgive det hele. Man bliver nødt til selv at række ud og prøve igen, selvom man er blevet afvist. Da jeg på et tidspunkt i hf-forløbet overvejede at tage et halvt års pause, synes jeg, det virkede som en god ide. Men jeg kendte også mig selv godt nok til at vide, at der var en chance for, at jeg ikke ville komme tilbage og derfor holdt jeg ved, som også viser viljestyrken i mig," fortæller Eliza.
En baggrund med misbrug og skizofreni
Marc lider af skizofreni og har været misbruger fra han var 17-21 år. Han endte med at få en stof-psykose og blev indlagt på den lukkede i to måneder, hvor han endeligt fik diagnosen skizofreni. Han var plaget af hallucinationer, tankemylder og en tro på, at han kunne se ind i fremtiden.
"Efter indlæggelsen brugte jeg 1,5 år på at arbejde med mig selv og finde svar på, hvorfor jeg søgte den rus. Og jeg fandt ud af, at det sgu ikke var det værd. Jeg var endelig kommet frem til et godt sted i mit liv, hvor jeg havde fået ro på, så jeg var klar til at komme i gang".
Marc tog løbende nogle små kurser og enkeltfag på avu for at holde sig i gang. Han har tidligere prøvet forskellige håndværksmæssige erhvervsuddannelser, har gennemført grundforløb på tømreruddannelsen og arbejdet hos en anlægsgartner. Han var glad for det fysiske arbejde, men savnede at bruge sit hoved og den menneskelige kontakt, så han besluttede sig for at tage en hf og læse psykologi på uni.
"Jeg fik en rigtig god start på hf. Jeg fandt ud af, at jeg egentlig godt kunne og rent faktisk var god til noget. Det var en sjov vending fra folkeskolen, hvor jeg fik at vide, at jeg ikke duede til noget og var sprog-handikappet. Men på hf oplevede jeg god opbakning fra lærerne til at gøre mit bedste. Jeg er taknemlig for, at jeg fik muligheden for noget ro før opstart og er glad for, at jeg først startede på hf i den alder, jeg gjorde, da jeg ikke ville være modtagelig for alt den skønne viden før nu 😊".
Elizas historie
Eliza har bl.a. social angst, som hun fik konstateret som 20-årig, men hun er sikker på, at hun har haft det, siden hun var teenager. Når hun tog i skole, fik hun hjertebanken, blev stakåndet og svedte, hvilket betød, at hun pjækkede en del i 7. - 10. klasse. Efter folkeskolen vidste hun ikke, hvad hun ville, og hun var en del bagud fagligt pga. fravær, så hun fulgte sin vejleders generelle anbefaling: tag en SOSU-hjælper uddannelse. Efter nogle år med SOSU, besluttede hun sig, at hun ville noget mere, selvom SOSU uddannelsen har givet hende nogle gode erfaringer med i bagagen.
"Jeg ved ikke, hvad jeg vil med mit liv. Men jeg ved, at jeg VIL noget. Jeg er meget stædig og viljestærk, og jeg vil kæmpe for at blive til noget. Så tænkte jeg, at jeg måtte tage en hf, fordi den kan åbne for mange muligheder".
Eliza søgte optagelse på hf og fik besked om, at hendes karakterer fra folkeskolen ikke var gode nok, så hun startede på avu og tog 9. og 10. klasse for voksne, inden hun var klar til hf. Og skæbnen ville, at de 1,5 år hun brugte på avu, resulterede i, at hun kom i klasse med Marc 😊.
Plads til alle på hf
I den nye hf-klasse fandt både Eliza og Marc sig godt til rette. De fik nogle gode og inspirerende klassekammerater og et godt sammenhold i klassen, hvor de tit tog ud og fik nogle øl i weekenderne. Folk var gode til at være åbne overfor hinanden og værdsætte hinandens skævheder. Selvom de var mange forskellige typer og aldre, så havde de en fælles mission: de var her for at lære. De fik en god grundforståelse i kernefagene dansk A, engelsk B og matematik C, som de kunne bruge i de andre fag.
Selvom de har fulgtes ad under hf-forløbet, har de ikke planlagt at tage alle fag sammen. Men de har dog haft samfundsfag og historie sammen og har kunnet hjælpe hinanden undervejs.
"Vi er ikke det der kærestepar, der har behov for at sidde og flette fingre i skolen. Vi har været gode til at arbejde professionelt sammen. Til gengæld har vi kunne terpe sammen og øve os på hinanden. Jeg kunne f.eks. øve mig ved at prøve at forklare Eliza det," fortæller Marc.
Marc vidste, at han ville på universitet efter hf, så han tog en overbygning sammen med de øvrige fag. I dansk A holdt han bl.a. foredrag for klassen om indlæring, som han havde lært fra psykologi C.
"Jeg har haft nogle virkelig gode lærere – især psykologilærerne. Jeg kunne godt lige undervisningen og følte, at folk var meget modtagelige overfor mine input. Lærerne lyttede og guidede i stedet for at kritisere, hvis man ikke lige svarede rigtigt."
Marc er ét point fra at være ordblind, så han klarer sig uden de kompenserende hjælpemidler. Han har fået gode råd fra sin dansklærer til at lære at tænke på en anden måde, bruge kortere sætninger og analysere ved at komme ned i teksten. Det har hjulpet ham i alle fag. I dag er han symptomfri og har nydt at gå i skole, mens Eliza stadig har været mere påvirket af sine diagnoser i studietiden.
"Jeg kan ikke rumme for mange ting på én gang, så bliver jeg frustreret og ked af det, fordi der er (for) mange indtryk for mig på en skoledag. F.eks. er det svært for mig at sige noget i klassen, når alle kigger på mig. Jeg har været tæt på at droppe ud flere gange, men Marc har støttet mig meget gennem skoleforløbet".
De er begge sårbare overfor stress og bevidste om ikke at have for mange ting på programmet, derfor må de også sige nej til sociale ting ind i mellem, selvom det er svært at gå glip af noget. Men deres hverdag skal have struktur uden at blive for kontrolleret, og det er en fin balance.
"Vi prøver at lægge nogle strategier for, hvad vi skal prioritere og ikke prioritere. Så holder vi lige et møde," griner de.
De næste par dage skal huen fejres og nydes. De regner med, at Marc starter på uni til august, og Eliza starter på et sommerjob. Hun skal søge mere arbejde, mens hun overvejer den helt rigtige videregående uddannelse. Hun overvejer noget enten inde for mode eller sundhed og ernæring, men hf åbner alle muligheder for hende.
Vi ønsker Marc og Eliza al det bedste i fremtiden