Jeg håber, at min erfaring kan gøre en forskel for unge kriminelle
Han har allerede prøvet meget i sin unge alder. Folkeskolens afslutning mundede ud i en læreplads som skorstensfejer, hvor en tilfældighed gjorde at han fik en læreplads i én af sine venners fars firma.
”Det var egentlig fint nok. Her fik jeg muligheden for at tjene nogle penge og have noget at lave. Men det var bare for usundt at arbejde med. Selvom vi bar maske under arbejdet, så var soden trukket igennem masken, og jeg var sort i hele ansigtet, når jeg kom hjem. Jeg tænkte, at jeg nok ville få lungekræft, når jeg nåede 50-60-årsalderen. Så var der også en ret lemfældig indstilling til brugen af sikkerhedsudstyr, da det ofte tog for lang tid at få ordentlig på. Så når man kombinerer de her ting med, at jeg også har højdeskræk og skulle kravle op i en 30 meter høj skorsten, som både er rusten og flytter sig lidt i vinden - så vidste jeg bare at det her skal jeg ikke resten af mit liv”.
Farvel til stoffer blev startskuddet til et nyt kapitel
Udsigten til livet som skorstensfejer, og det arbejdsmiljø Michel havde lært at kende under uddannelsen, gjorde at han ikke kunne se sig selv arbejde under de forhold. Hans mor opfordrede ham til at holde fast og gøre uddannelsen færdig. Og det er først, da der ikke er noget at fylde timerne ud med, at livet begynder at ”sejle” for Michel.
”Min mor insisterede på at jeg gennemførte skorstensfejeruddannelsen, men jeg nåede aldrig at arbejde som skorstensfejer og det var kort efter jeg stoppede med det, at jeg begyndte at komme ud i nogle uheldige ting, og mit liv begyndte bare at sejle lidt efter lidt. Dog tror jeg faktisk at det havde gået meget værre, hvis ikke jeg havde haft et arbejde at passe og stå op til i hverdagene, og ligesom holde stofferne til weekenden. Jeg har kørt post de sidste seks år og er stadig ansat samtidig med, at jeg læser her. Så jeg synes egentlig, at jeg har været heldig at have haft et arbejde som et holdepunkt. Og så stoppede jeg faktisk fra den ene dag til den anden med stofferne, og selvom det kan lyde voldsomt, så havde jeg bare fået nok”.
Lysten til noget andet resulterede i, at der måtte tages afsked med stoffer og den omgangskreds, der førhen var en del af dét fællesskab. Michel har oplevet en del på egen krop. Han har det fint med at fortælle om sit liv, da det er en del af hvem han er og giver ham en anden indstilling til sin fremtid. Den bratte opvågning var en stærk følelse af, at han spildte sit liv. Michel fortæller, at han ”igen havde følelsen af, at dét her gider jeg simpelthen ikke at bruge mit liv på. Det har også betydet, at jeg har måtte cutte min omgangskreds og søge at få en ny. Der har Corona sat alle de sociale ting på standby i klassen, men jeg har til gengæld fået en rigtig god kammerat, som er på pædagog-linjen. Så der er kommer noget godt ud af restriktionerne alligevel”.
Livsændring i en Corona-tid
Igennem de sidste par år har Michel gerne ville uddanne sig og har bl.a. læst om socialrådgiveruddannelsen. Det er især ønsket om at kunne gøre en reel forskel for nogle få unge mennesker, som kan have brug for en voksen, der kan sætte sig i deres situation. ”Socialrådgiver er en rolle jeg virkelig godt kan se mig selv i. For jeg har også overvejet pædagog, men som socialrådgiver kan jeg bare se at de udfordringer jeg kan møde på længere sigt efter endt uddannelse, de tiltaler mig. Fx er det klart arbejdet med unge mennesker som jeg synes er super spændende. Og der ser jeg virkelig min egen baggrund og det ”kaos” jeg selv har været igennem som en styrke. Fordi min baggrund er anderledes, kan jeg udover min faglighed forstå de unge på flere måder. Jeg er i stand til at sætte mig i deres sted, og forstå hvad de egentlig tænker. Det kan give dem lyst til at fortælle nogle ting som de normalt ikke ville åbne op for, hvis de sidder overfor en person der ikke kan relatere til dem overhovedet”.
Har lært nye sider af sig selv at kende
At starte på skolebænken igen kan for mange være en skræmmende idé, og Michel lægger ikke skjul på at det har været hårdt at starte på et 1-årigt intensivt forløb. ”Jeg synes hele tiden, der er opgaver. Men jeg får dem lavet. Lige nu er der ikke så meget andet at lave end lektier, så der er ingen reelle undskyldninger for ikke at få dem lavet”, fortæller Michel og fortsætter, ”men jeg har faktisk fundet det overraskende spændende at være tilbage i skole. Fordi det viser sig faktisk at jeg er skidegod til at skrive i dansk. Og det kom som et kæmpe chok for mig for det ved jeg ikke, hvor kommer fra og det har jeg aldrig fået at vide før. Så det er vildt dejligt at få noget ros”.
Individuel vurdering og gode lærere
”Da jeg læste på HF & VUC FYNs hjemmeside om de målrettede forløb, så bookede jeg en samtale med studievejleder Helle Klodskov, som synes det var en god idé med at vælge et forløb når jeg nu var så afklaret omkring det, jeg gerne ville med uddannelsen. Helle skulle se mit eksamenspapir fra folkeskolen, og det var ikke lige så prangende, hvilket betød, at jeg skulle lave nogle tests i dansk og engelsk. Og dem klarede jeg fint, så jeg kunne starte direkte i skole igen, og det var rigtig dejligt”.
Michel føler sig heldig med de lærere, som de har haft på uddannelsen. Der er spændende emner, og de ting han bliver præsenteret for kan han bruge når han læser videre. Han vil derfor gerne give et råd, om ”at man ikke skal tøve med at komme i gang med sit eget spor. Jeg har ikke fortrudt, selvom det har været mere udfordrende, end jeg regnede med. Havde jeg været yngre, så havde jeg taget en fuld HF, men jeg ved jo, hvad jeg gerne vil, og derfor kunne jeg ikke se mig ud af at bruge et ekstra år på at komme i gang med socialrådgiveruddannelsen. Jeg er vildt motiveret til at læse videre, og der skal ske noget nu. Det er også derfor jeg har søgt ind seks steder, alt fra Vejle til Slagelse. Jeg skal bare ind”.