Jeg har lært at reflektere over, hvad jeg kan og vil
Som 17-årig var Nurmelur i fuld gang med en STX, da hendes krop pludselig sagde fra. En morgen vågnede hun med svært hukommelsestab og kunne ikke huske hvem, hun selv var. Det blev starten på en lang proces med at lære at mærke efter, hvad hun kan og vil. I dag 3 år senere er hun startet på 2-årig hf med ny appetit på uddannelse og et mål om at blive kiropraktor
Nurmelur er overbevist om, at hendes hukommelsestab kom af stress og at have for mange bolde i luften. Hun glemte at mærke efter og passe på sig selv. Det var en ret skræmmende og en meget dyster og depressiv tid, hvor hun på egen krop mærkede et totalt black-out. Hun kunne huske koden til sin telefon, men kunne ikke genkende sin familie eller venner. Hun blev sygemeldt og måtte til sidste droppe ud af STX. Hun vidste ikke, hvem hendes lærere og klassekammerater var og kunne ikke huske, hvad hun havde lært det første halve år.
Efter en lang pause tog hun et skridt tilbage og måtte redefinere sine mål. Hun begyndte i stedet på nogle AMU-kurser. Hun startede også på produktionsskole for at blive kok, da hun elsker at lave mad. Hun kom faktisk ind på KOLD College med planer om at fortsætte med en karriere i udlandet, men fik en skade i ryggen og måtte opgive den plan. Så tog hun i stedet en FGU-uddannelse, mens hun langsomt genfandt sig selv.
Det sværeste er at lære at mærke efter i sig selv
Med støtte og hjælp fra sin familie kom hun ovenpå igen, og hun har helt sikkert lært noget af den svære tid:
- I dag er jeg blevet meget bedre til at reflektere over, hvad jeg kan og vil, og jeg har lært, hvor vigtigt det er at passe på sig selv både fysisk og psykisk. Du kan bare ikke hele tiden være en maskine for lige pludselig går den i stykker. Og det tager tid at reparere.
Nurmelur synes stadig, det er svært at huske at mærke efter i sig selv, men hun har overskud til at tænke på den røde tråd i sin hverdag. Det er så vigtigt at træde lidt tilbage ind i mellem og tage én ting ad gangen.
- Bare fordi jeg ikke kan gøre det nu, så er det ikke ensbetydende med at jeg ikke kan gøre det senere
Jeg siger ikke nej til viden og nye venskaber
I dag har Nurmelur det godt igen, fordi hun har arbejdet for det. Hun har valgt Sundhedspakken og vil læse videre til kiropraktor. Det kræver et højt snit og mange A-fag, men det er OK, for hun kan godt lide at gå i skole. Hendes fremtidige uddannelsesplaner er helt klart præget af hendes historie. Og hendes mål giver hende en stærk motivation for at gennemføre sin hf, så nu gør hun det.
Og hun er meget glad for at omringet af mennesker i forskellige aldre, der kommer med forskellige årsager til at tage en hf. Alle har hver sin historie.
Hun har genfundet et overskud til at involvere sig på skolen. Hun er med i Kursistrådet som klasserepræsentant, i kantineudvalget og forretningsudvalget. Og hun har også meldt sig på banen som kursistambassadør. Hun elsker at møde nye mennesker, som hun kan lære noget af. Det kan både være i forhold til ens tøjstil, hvordan man tager notater, parforhold og alt muligt.
- Det er rart at man ikke behøver at bekymre sig om at være den yngste eller den ældste. Jeg synes det er fedt at komme ind i en klasse, hvor der er forskellige slags mennesker. Nogle har oplevet alle mulige ting, hvor andre måske ikke engang har prøvet at gå til eksamen. Man møder så mange forskellige mennesker, så det er afsindigt spændende at lære dem at kende.
Hun er vild med at være med i udvalgene og være med til at kunne ændre noget på skolen eller starte noget, som næste generation kan få glæde af.
- Man skal kunne forstå, hvad det indebærer at tage en uddannelse. Og nu er jeg her, og det er jeg faktisk meget stolt af. Men det her er bare min historie, siger hun med et stort grin 😊