Ordblind og på vej

Tine er 42 år gammel og læser hf-enkeltfag på HF & VUC FYN i Svendborg. Hun er ordblind og har i mange år kæmpet med at finde de rette værktøjer til at overvinde udfordringerne. Hun nægter at lade sig bremse, bare fordi hun er ordblind, så nu er hun i gang med dansk på A-niveau og engelsk på B-niveau – med et mål om at videreuddanne sig til pædagog – eller muligvis radiograf.

• Jeg blev testet for ordblindhed tidligt, allerede i de små klasser, fortæller Tine. Men dengang fik jeg ikke den rigtige hjælp. Jeg blev taget ud af timerne, og jeg følte mig hægtet af. Fra 4. til 7. klasse lærte jeg ikke rigtig noget.

Tines skoletid var præget af frustrationer. Til skole-hjem-samtalerne fik hendes forældre at vide, at hun bare skulle tage sig sammen.

• De sagde, jeg ikke kunne koncentrere mig, og at jeg var dum, men sandheden var, at jeg bare ikke kunne følge med, forklarer hun. Det var først, da jeg kom i en specialklasse på en ny og større skole, at jeg fik noget reel hjælp. Min lærer bad mig læse en halv time hver aften, og efter et halvt år kunne jeg endelig læse. Det var en kæmpe sejr for mig.

Fra butik til ny uddannelse

Efter mange år i butiksbranchen, hvor hun arbejdede med alt fra herretøj til dagligvarer og caféarbejde, besluttede Tine sig for at ændre retning.

• Butikslivet ændrede sig, og jeg synes ikke, at jeg kunne stå inde for det længere. Det handlede alt for meget om økonomi i forhold til kundernes ønsker. Derfor sagde jeg mit arbejde op i sommer og startede på VUC i august, fortæller hun.

Målet var klart: Tine ville uddanne sig til pædagog. Men undervejs på hf har hun også fået øjnene op for andre muligheder, nemlig radiografuddannelsen, for hun stopper ikke med at jage sine drømme, blot fordi hun er ordblind.

• Jeg har lært at undersøge mine muligheder grundigt, før jeg investerer for meget tid i noget, og det har gjort mig mere bevidst om, hvad jeg virkelig vil. Derfor er jeg også meget glad for, at jeg har fået mulighed for at komme i brobygning på både pædagog- og radiografstudiet. Den første brobygning er allerede i næste uge – det bliver spændende at prøve, siger hun med et smil.

Støtte og sejre på VUC

For Tine har ordblindeundervisningen på VUC været en afgørende hjælp.

• Jeg får små sejre hver dag. Når jeg laver grammatikøvelser og får mange rigtige, så bliver jeg glad. Det giver mig en tro på, at jeg kan klare det.

Hun har lært at bruge it-værktøjer, som hjælper hende med at strukturere sine tekster og skrive mere præcist.

• Før skrev jeg lange sætninger for at forklare dét, jeg mente, men nu lærer jeg at holde det kort og præcist, fortæller Tine.

Hun er også meget glad for det trygge miljø på skolen.

• Der er masser af støtte, både fra lærerne og mine klassekammerater. Vi hjælper hinanden, og man føler sig aldrig dum. Det er virkelig et sted, hvor jeg føler mig hjemme.

Det må ikke være et tabu at være ordblind

Tine er ikke den eneste i familien, der er ordblind – hendes mor er også ordblind, men det var ikke noget, man snakkede så meget om dengang.

• Det var tabu at være ordblind. Jeg ville ønske, jeg havde vidst, at selv folk som kronprinsesse Victoria og frisøren Gun-Britt Zeller er ordblinde. Nu er jeg åben omkring det, og jeg ser det ikke som en hindring, men som en udfordring, jeg kan overvinde, siger hun stolt og fortsætter: Det er vigtigt for mig at sige til andre ordblinde, at de ikke skal stoppe med at jage deres drømme, bare fordi de er ordblinde. VUC kan hjælpe med lige netop de udfordringer, den enkelte ordblinde har - og hjælpe dem videre. Det styrker én som person, at man får mod på at kæmpe videre ved at få den helt rigtige hjælp.

Med to år tilbage af sin hf har Tine lagt sin plan for fremtiden.

• Om knap to år håber jeg at kunne søge ind på enten pædagog- eller radiografstudiet.

Tine er et levende bevis på, at det aldrig er for sent at tage kontrol over sin egen fremtid, uanset hvilke udfordringer man møder på vejen.