Sonjas kortfilm vises på OFF

Til OFF med et særligt budskab

Når Mediefagsprisen hvert år uddeles på HF & VUC FYN stiller juryen høje krav til de indstillede kortfilms kvaliteter. Generelt skal kortfilmene indeholde en spændende og relevant historie, et tydeligt budskab, god teknik som fx lyd, klipning, fotografering og visuelt udtryk. Kortfilmene har derefter mulighed for at vinde i kategorierne ”Publikumsprisen”, ”Bedste teknik” og sidst, men ikke mindst ”Den gode historie og det gode budskab”. Og det er netop denne sidste kategori, der på dette års OFF vil bidrage med en kortfilm med et helt særligt budskab. Kortfilmen ”Den anden side” er skabt ud fra Sonja Katrine Voss Hansens egne erfaringer. Erfaringer som i denne kortfilm bliver omsat til, hvordan det opleves at stå på den ene eller den anden side.

Den anden side

Filmen handler om at være den, der lever i sorg. Men også om hvordan det er at være dem, som er vidne til mennesker, der lever i sorg. Det dobbelte aspekt i Sonja og hendes klassekammeraters film formidler på fineste vis, hvordan det kan føles når omgangskredsen mangler ord eller vælger at tie som et velment, men misforstået hensyn.
I filmen ”Den anden side” følger vi hovedpersonen, der er tilbage på skolen efter at have mistet en meget nær relation. Umiddelbart virker hverdagen uforandret selvom dødsfaldet har påvirket alt i hovedpersonens liv. Livet på skolen virker nemlig uforandret fordi der ikke er nogen, som spørger ind til det der sket. Og så er spørgsmålet jo hvorfor netop dét?

Det er vanskeligt at finde en grimasse, der kan passe

Sonja mistede sin søster i marts 2020. Oplevelsen af tab og sorgen ligger til grund for kortfilmen, der tager udgangspunkt i de indtryk, der sætter sig fast i hovedpersonen når sorgen ikke er blevet anerkendt eller er for svær at håndtere. For som hovedpersonen siger ”der er ikke rigtig nogen som siger noget. Jeg kan ikke rigtig finde ud af hvorfor. Om det er fordi jeg ser for lukket ud eller om det er fordi jeg putter den her glade facade op, som får det til at se ud som om jeg er okay”. Uanset, hvem linsen følger i kortfilmen står det klart for publikum at det hverken er let at miste eller se til når nogen mister. Sonja selv har fået meget hjælp af sin mediefagslærer til at finde overskuddet frem til at rumme de mangeartede reaktioner på hendes sorg.

Film kan starte den svære samtale

”Mit første udkast af filmen, blev meget ensidigt, hvor det var alle andre mennesker, den var gal med. Og det var her jeg ligesom fik nogle inputs fra min lærer Sanne og min makker Valdemar til at huske på, at selvom det var misforstået så var det stadig hensyntagen. Så der er jo ikke nogen ond hensigt bagved. Folk er bare så bange for at sige noget forkert, så derfor siger mange ikke noget. Dette misforståede hensyn er noget af det jeg godt kunne tænke mig at sætte lidt lys på, og via kortfilmen hjælpe folk til at se at et "det gør mig ondt" er 100 gange bedre end stilhed”, fortæller Sonja om sin oplevelse.

Og netop at bruge film som et medie, hvor kameraet kan være medformidler til at få startet den svære samtale har bragt noget stærkt med sig. Filmen får illustreret nogle forskelligartede følelser når den viser, hvordan mennesker reagerer i en bestemt situation. Når hovedpersonen forlader lokalet ved vi som publikum at vennerne ikke er ligeglade, men tror de gør det rigtige ved at skåne hovedpersonen for spørgsmål. Og når hovedpersonen virker glad, så ved publikum også at det ikke er tilfældet.

​