Spring til hovedindhold
Book

Sport giver et frirum fra skolen

Rasmus er 18 år og går til hverdag på den 2-årige HF for Ordblinde i Odense. Efter skole og i weekenden står på den sport og masser af det. Det giver en god følelse i kroppen og et tiltrængt frirum fra ordblindheden i hverdagen.

18-årige Rasmus har altid haft svært ved at sidde stille. Han blev testet ordblind i 2. klasse og har fået altid ekstra støtte. Men i dansktimerne blev han ofte taget ud af undervisningen, fordi han havde så meget energi.

"Jeg kunne ikke sidde stille, så jeg fik altid hjælp, så gik vi i sløjd eller lavede noget praktisk med hænderne, så vi kunne få lidt ro. Der har altid været masser af energi".

Efter skoletid blev energien brugt på sport, som gav ham et frirum fra skolen. Som yngre var han elitecykelrytter og triatlet. Han har også altid spillet fodbold og været glad for mountainbike og at træne i fitnesscenter. Efter han er flyttet til Odense er han starte på amerikansk fodbold.

"Sport betyder, at jeg kan komme ud og røre mig. Jeg kan godt lide at få pulsen op. Jeg har altid været en lille gut. I cykling og triatletik skal man jo ikke være så stor, for der handler det om vægt. Nu vil jeg gerne vokse lidt mere, blive stærk og få større muller", griner Rasmus og uddyber: 

"Sport er også et frirum, der ikke handler om skolen. Det handler om det, jeg godt kan lide, og få en god følelse i kroppen".

Læs 20 minutter hver dag

Rasmus har særligt svært ved de sproglige fag som dansk og engelsk. Det er sværrest for ham at skrive, og derfor bruger han sine hjælpemidler til at stave de rigtige endelser. Til gengæld går det godt med hensyn til at læse, for det har han trænet hele sin skoletid.

"Min mor er skolelærer og sagde, at jeg skulle læse 20 min. hver dag efter skole, og det har jeg gjort siden 2. klasse. Hvis jeg ikke havde gjort det, så tænker jeg, at jeg havde været meget bagefter.

Derudover har han trænet det engelske sprog, fordi han har rejst meget sammen med sin familie. Det er altid ham, der har til opgave at bestille mad osv., når de er ude at spise, så han kan blive bedre til sproget. De mange rejser gav blod på tanden, så da han blev færdig på efterskole, tog han et sabbatår med tre andre drenge for at rejse rundt i Europa. De arbejdede for at tjene penge, så de kunne købe en bil, og så kørte de ellers sydpå.

"Det gav mig mere selvtillid, fordi jeg vidste, at jeg skulle starte på gymnasiet bagefter, og så ville jeg ikke længere være så afhængig af mine forældre".

Drømmer om at blive landmålingsinspektør

I august startede han på HF for Ordblinde og flyttede samtidig hjemmefra. Rasmus er meget selvstændig og ved, hvad han vil. Efter hf skal han på universitet og uddanne sig til landmålingsinspektør. Han har allerede været i praktik i faget to gange og var med til at foretage de første målinger, da den nye Storstrømsbro ved Lolland-Falster skulle bygges.

Han er klar over, at han skal op på A-niveau i Matematik, og han ved, at hans gode hukommelse kommer ham til gode i det fremtidige job.

"Hvis jeg har fået noget ind i hovedet, så kan jeg altid huske det. Nu hører jeg meget musik, og jeg kan alle sangene på playlisten udenad. Især hvis jeg hører en dansk sang tre gange, så kan jeg huske den udenad. Som landinspektør skal man jo huske mange mål. De har også en virkelig god hukommelse, så det er meget sjovt".

Et godt råd til andre ordblinde

"Keep going. Jeg stod som ingenting i 5. klasse, og så sagde min mor bare ’ bliv ved!’, og jeg blev bare ved med at læse, og nu kan jeg læse store romaner uden de helt store problemer og nyde det. Jeg har også set mange film for at lære engelsk via undertekster, og det er virkelig rart, at man kan det".