Tobias supplerer SU’en med tomme flasker


Sidstnævnte var i hvert fald lige præcis hvad Tobias gjorde efter han igennem en længere periode havde lagt mærke til alle de tomme flasker og dåser, som stod rundt omkring i klasselokalerne på skolen, når skoledagen var ved at være slut.
”Jeg havde i noget tid haft nogle tanker om, at jeg gerne ville prøve det, fordi det var let tjente penge”, fortæller Tobias, der til daglig går på hf-esport på FYNs HF.
Men det var først efter et besøg på Syddansk Universitet, hvor Tobias sammen med nogle af sine klassekammerater hørte et foredrag om pantsystemet i Danmark og hvordan indsamling af pant gavner miljøet, at han tog beslutningen og startede med at samle flasker sammen.
”Jeg vil ikke beskrive mig selv som nogen miljøtosse, men jeg er begyndt at gå mere og mere op i miljøet, og jeg synes, det lød spændende”, så på den måde gør jeg noget godt for miljøet og får en økonomisk gevinst ud af det”, forklarer Tobias.
Fik klassekammeraterne med på vognen
I starten indsamlede Tobias selv flaskerne rundt om på skolen, mens klassekammeraterne så til fra sidelinjen, men det ændrede sig hurtigt.
”I starten synes de nok, at det var lidt mærkeligt, at jeg rendte rundt og samlede pant, men en dag til klassens time var der en, der spurgte, hvor meget jeg tjente på det, og jeg fortalte, at jeg havde tjent 400 den første måned. Efter det blev vi enige om at gøre det sammen i klassen”.
Ikke besluttet hvad pengene skal gå til
Det er endnu ikke besluttet hvad pengene fra indsamlingen skal gå til, men der er ifølge Tobias masser af gode idéer i spil.
”Vi har snakket lidt om at bruge pengene på vores lastbiltur om nogle år, men de kunne også bruges på vores studietur til en god middag eller en bytur”.
”Det er ikke flovt”
Spørger man Tobias, om der er et tabu omkring det at samle flasker, er svaret klart nej.
”Man skal ikke være bange for, hvad folk tænker. Bare go for it. Det er som sagt godt for miljøet og man tjener lidt på det samtidig”, lyder opfordringen.