Ja jeg ved jo godt, at jeg ikke var første valg, men at være andet valg er også okay.

Mette tager, det man siger ret bogstaveligt. For da deres førstevalg sagde nej tak, sagde hun ”jamen Anette så kan du da holde talen”. På vej ud ad hendes kontor sagde jeg for sjov; ” ja ja, det kan jeg da godt” Mette tog det alvorligt, det jeg sagde. Så da jeg fik en sms besked fra hende om, at jeg skulle kigge ned på hendes kontor i løbet af dagen, tænkte jeg straks; ”Åh nej. Har jeg for meget fravær?” Det vidste jeg godt, at jeg ikke havde. ”Har jeg afleveret alle mine opgaver? ” Det vidste jeg, at jeg havde. ”Åh nej”, tænkte jeg. Er der nogle af mine lærere, der har brokket sig over mig? Hvilket godt kunne ske. For på den her skole snakker lærerne nemlig sammen.

Jeg må nok indrømme, at da jeg havde sagt ja til at holde talen, fortrød jeg med det samme, at jeg ikke havde valgt retorik i år.

På den anden side så kan jeg jo bruge noget af det, jeg har lært i Dansk. Nemlig kommunikationsmodelen.

Afsenderen? Joh, hende tænker jeg, at jeg har ret godt styr på. Nogle gange.

Målgruppen? Ja joh, dem ved jeg også hvem er, altså nogle af jer.

Budskab? Ja, det er jo så her, jeg gik lidt i stå. For hvad siger man dog på sådan en dag?

Jeg kan starte med at sige et stort tillykke til jer kursister, som i dag har sidste skoledag. Enten skal I videre i uddannelsessystemet, eller også skal I på arbejdsmarkedet. Lige meget hvad, skal I have et held og lykke på jeres nye færden. Og især et tillykke til jer, der har fået hue på. Der skal da også lyde et tillykke til os andre kursister, som skal blive på skolen. Vi kom alle sammen igennem et skoleår. Nå ja, og måske et held og lykke til lærerne, som skal have os efter sommerferien.

Der skal dog også lyde et tillykke til lærerne. I kom også igennem endnu et skoleår. Et skoleår, hvor I ikke vidste, om der blev strejke eller lockout. I måtte håndtere kursister, der var ved at gå i panik, for hvad skulle der ske, hvis der blev lockout og jeg håber virkelig, at I ved og kunne mærke, at alle os kursister på denne her skole bakkede jer op.

Om 3 dage er det nøjagtig et år siden, at jeg flyttede fra en lille landsby på Sjælland her til Middelfart. Det gjorde jeg, fordi jeg i en alder af 38 år besluttede mig for at starte forfra. Nu var det på tide, at jeg satte mig selv først. Jeg skulle væk fra det miljø, der ikke gavnede mig. Den eneste grund til at det lige netop blev Middelfart var på pga. denne her skole.

Da jeg sagde til Mette den dag jeg meldte mig til, at jeg rigtig gerne vil arbejde på et forlag, fordi det bedste der findes i den her verden for mig er bøger, sagde hun ”okay, så arbejder vi hen imod det”. En sætning jeg ikke var vant til at høre. Indtil da havde jeg hørt ”Ja, det er en fin drøm Anette men det er jo kun en drøm der aldrig bliver til noget”. Og da jeg for et par dage siden grinende fortalte hende, at der var en, der havde sagt til mig, at jeg burde være forfatter, kiggede hun alvorligt på mig og sagde ”ja, hvorfor ikke. Der ligger en forfatterskole i Odense”. Jeg var lidt i chok.

Men her er det okay at have drømme og ønsker. Her er der hjælp at hente for at få sin drøm opfyldt. Men man skal selv lægge arbejdet i det. Du kan ikke forvente, at alle andre laver arbejdet for dig. Tag ansvar. Tag ansvar for din uddannelse. Tag ansvar for dit liv. Vær åben for at lære på en ny måde og for at gøre det, skal man måske ændre sit mindset.

Nu sidder der nok nogle kursister og tænker ”åhhhh nej, ikke det ord igen”. Os der har haft Klavs i psykologi har i hvert falde hørt det ord mange gange i forbindelse med temaet hvordan man lærer bedst. Så da vi fik at vide, at vi skulle arbejde med mindset til VUC-dagen, rullede vi nok lidt med øjnene og tænkte ”NEEEEJJJJJJ”. Det er et ord på 7 bogstaver, men hold da op det er 7 vigtige bogstaver, der er sat sammen, så de danner et betydningsfuldt ord.

Slår man ordet mindset op i en ordbog, står der tankegang, tankesæt. Og det er netop, hvad det handler om. Hvordan din tankegang er. Siger du til dig selv, at du ikke kan… jamen så kan du ikke. Men vender du det om og siger; ”Her skal jeg arbejde lidt hårdere og ændre den måde jeg gør og ser tingene på”, så er du allerede godt på vej. For det du giver energi, giver du liv. Er det nemt? Nej, overhovedet ikke og det kræver måske lidt øvelse, men jeg er nok et eksempel på, hvad der kan ske, når man ændrer sit mindset - ikke kun i forbindelse med uddannelse men i det hele taget med livet. Det er i hvert fald det, jeg har fået at vide, at jeg er.

Da jeg sidste år fik et stykke papir i hånden, hvor der stod, at jeg er ordblind, kom forklaringen endelig. Forklaringen på, hvorfor det med at læse og skrive altid har voldt mig problemer. Jeg kunne vælge at læne mig tilbage og bruge det som en undskyldning, eller jeg kunne vælge at bruge det som motivering. Jeg valgt det sidste. Jeg er stærkere, end jeg lige havde regnet med, og jeg har da også set medkursister, der har ændret troen på sig selv i løbet af skoleåret. Jeg så bla. en kursist, der ikke turde række hånden op i timerne, fordi hun var vant til at blive gjort grin af. Men stille og roligt voksede selvtilliden, fordi her er det okay at fejle, så længe man lærer af det. Her på skolen har vi en læringskultur og ikke en præsentation kultur, hvor det kun handler om at få 12-taller og ikke lave fejl. Og det er nyt for mange.

Her på mine papir står der som overskrift ”Tak til lærerne og studievejlederne”, og nej det er ikke, fordi jeg skal fedte for de lærer, jeg skal have efter sommerferien, men vi skylder lærerne en tak. Tak for alt det, I har gjort for os. Om det er at bruge noget af jeres spisepause på at hjælpe med en opgave (tak, Marco) eller svare på en mail, fordi man - altså mig - er ved at gå i panik over en boganmelders (tak igen, Marco). I er glade på vores vegne, når det lykkes og opmuntrer, når det ikke lykkes.

Mette og Malene. I har godt nok lagt øre til meget og I er klar med ideer og et klap på skulderen, når man har brug for det. I vejleder i forhold til videre uddannelse og kommer med ideer til nye. I skal selvfølgelig også have et tak.

Helle og Chalotte er altid klar til at give en hjælpende hånd, når man kommer ind på kontoret og er så forvirret over et eller andet, at man ikke engang ved, hvad dag det er. Og det skal I have tak for.

Tak til Susanne, der sørger for, at der er morgenmad til os og endnu mere vigtigt - kaffe. For uden mad og kaffe duer kursisterne ikke.

Hanne. Der skal selvfølgelig også lyde et tak til dig. Når man møder dig på gangen, har du altid tid til et hej og hvordan går det, selv om du har travlt. Du lytter, hvis der er brug for det og er åben for nye ideer, der kan gøre skolen bedre.

Nu når jeg er ved det der med at sige tak. Så er der én kursist som mange af os skylder en tak. Hun har hjulpet med notater og opmuntringer. Læst opgaver igennem for stavefejl og alt muligt andet. Jeg har selv været under hendes vinger, da jeg skulle til mundtlig eksamen i matematik. Jeg var så nervøs, at jeg var sikker på, at alt hvad jeg havde lavet var forkert. Hun brugt tid på at berolige mig og jublede med mig da det lykkedes. Jeg ved, at hun mindede nogle af sine medkursister om, hvornår de skulle til eksamen. Så Sanne. På vegne af alle de kursister du har hjulpet, siger jeg hermed tak.

Vi kan noget helt særligt på den her skole. Den er ikke stor, men det er netop det, vi skal trække på. Når jeg har siddet og kigget rundt på mine medkursister i sofaen, har jeg set, at der er blevet snakker på kryds og tværs af holdene. Om du er AVU kursist eller HF kursist har ikke betydet noget. Alle har hjulpet hinanden og alle har været glade på hinandens vegne, når man har klaret eksamen. Det skal vi blive ved med.

Man kan ikke gemme sig på skolen. Der bliver lagt mærke til en, og der bliver især lagt mærke til en, hvis man lige pludselig er væk. Så bliver der lige sendt en sms afsted for at høre, om man er okay. Eller man går ned til studievejlederne og siger at man er lidt bekymret for en kursist. Det er et miljø som vi skal værne om, for det er ikke alle uddannelsessteder der har det.

Når de nye kursister starter efter sommerferien, så skal vi, os der fortsætter, tage rigtig godt imod dem, for vi har alle været nye engang. Give dem en hjælpende hånd med alt det nye, de skal forholde sig til. Ser vi en sidde lidt alene, jamen så skal vi rejse os op og gå hen og præsentere os. Det var der nemlig en af ”de gamle” kursister, der gjorde for mig og det betød meget, når man ikke kender nogen.

Til sidst vil jeg bare sige tak for et dejligt skoleår, hvor jeg har lært nye mennesker at kende. Og mig selv.

Nå ja, og kan I så have en fantastisk sommerferie. Tak.

Film-medie hf

Hf for ordblinde

Hf for talblinde

Hf Adventure

Hf Autisme