Der var ingen betænkningstid, da Heidi Larsen og Joan Eriksen sammen med en gruppe kolleger hos Odense Kommune fik tilbud om at starte på ordblindeundervisning på HF & VUC FYN i Odense.

”Jeg syntes, det lød som en god mulighed for mig”, fortæller Heidi, der altid har haft en anelse om, at hun var ordblind – og det blev bekræftet, da hun blev testet i forbindelse med opstart af undervisningen.

Tilbage på skolebænken

”Jeg har altid haft det svært med at skrive og læse og for et par år siden gik jeg til øjenlægen, som fortalte, at det godt kunne tyde på, at jeg var ordblind”.

For Joan er historien anderledes. Siden hun var barn har hun vidst, at hun var ordblind, og hun har gået i ordblindeklasse i folkeskolen, bl.a. på Langeskov skole. I dag er femte gang, at hun deltager i ordblindeundervisning igennem sit arbejde. Selv om kontrasten fra arbejde til skole kan kræve lidt tilvænning, så er hun glad for undervisningen på VUC.

”Jeg nyder at komme afsted til undervisningen – både for at tale med nogle af de kolleger vi ikke ser til dagligt, men selvfølgelig også for at lære noget nyt - og det synes jeg, vi gør”, fortæller Joan.

For Heidi, der oplever ordblindundervisningen for første gang, har det også krævet lidt omstilling.

”Den første dag var jeg træt, da vi var færdige med undervisningen, men man er jo heller ikke vant til det. Det er en omvæltning fra vores daglige arbejde, hvor vi er meget fysisk aktive.

Men jeg synes, vi lærer noget nyt fra gang til gang, og jeg får virkelig meget ud af det”, fortæller Heidi.

”I sådan en ordblindeklasse, som vi går i, er der ingen stress. Vores lærer sætter selvfølgelig nogle mål for, hvad vi skal nå i undervisningen, men det er ikke sådan, at han stresser os med det. Så man har meget stor glæde af at være i sådan en klasse”, lyder det fra Heidi, om undervisningen, der står i kontrast til de minder hun har fra barndommen, hvor hendes ordblindhed var noget, hun forsøgte at skjule.

”Der var ikke nogen, der måtte vide, at man havde svært ved det. Det var noget, man gemte væk og måske fik ondt i maven over”. Så det er meget befriende nu, at være i et miljø, hvor man kan tale åbent om det”.

Nye digitale værktøjer hjælper i hverdagen

Heidi og Joan har igennem undervisningen lært at bruge en række nye digitale værktøjer – værktøjer som kan bruges både på jobbet som rengøringsassistent hos Odense kommune men også efter fyraften, forklarer Heidi.

”Vi bruger et program, som er en ordbog på mobilen, der kan hjælpe dig med at stave. Hvis du f.eks. skal skrive en besked, og der er noget, du ikke kan stave til, så kan du bare sige det højt og så hjælper programmet dig”.

Derudover har Heidi og Joan også fået adgang til programmet Nota, hvor de bl.a. kan høre lydbøger.

For Heidi har de nye værktøjer åbnet for en masse nye muligheder i hverdagen, som hun ikke tidligere har haft.

”Jeg har jo aldrig læst derhjemme, fordi jeg har været ordblind, men det er jeg begyndt på nu – enten igennem min computer eller min telefon, og jeg har fået meget ud af det. Det kan fx være en god bog eller en mail, som tidligere kunne være svær for mig at læse”.

Hverken Joan eller Heidi er eksperter i IT, men det er heldigvis ikke et krav for at bruge de digitale værktøjer, som de har lært at kende igennem undervisningen.

”Vi har jo fået hjælp af vores lærer. Vi har øvet os i undervisningen og så taget det med hjem på vores egen computer eller telefon. Og det gode er, at vi har adgang til programmerne resten af livet”, forklarer Joan.

”Hop ud i det”

Sådan lyder opfordringen fra både Hedi og Joan til andre, der overvejer om ordblindeundervisning kunne være relevant for dem.

”Det ville være godt for dem, og det er slet ikke noget, man skal være nervøs for. Det handler om at være åben om sin ordblindhed, ellers får man aldrig den hjælp, man har krav på”, fortæller Joan.

Her er en overskrift

Alex Lennart Langfred

Allan Damsgaard

Anders Munch

Anders Risak

Andreas Peter Fenger

Anette Petri Hedam