Spring til hovedindhold
Book

Mød Glamsbjergs ordblindeambassadør

I anledningen af den Internationale Ordblindeuge har Glamsbjerg udnævnt Pernille som ordblindeambassadør. Hun har selv kæmpet med ordblindhed, men nægtede at droppe drømmeuddannelsen.

- Hver gang jeg har været ledig, har jeg fået at vide, at jeg skulle droppe drømmen om socialrådgiveruddannelsen, forklarer Pernille.

Hun er blandt de mange hundrede usinde danskere, der er ordblinde, og derfor er hun også altid blevet mødt med ideen om, at hun var dum. Men hun ville ikke opgive sin drøm.

-Jeg er heldigvis rimelig stædig, og tænkte, at det jeg ikke kunne, skulle jeg nok finde ud af, siger hun.

I mange år arbejdede Pernille Have som ufaglært. For 17 år siden tog hun 9. og 10. klasses eksamen, og arbejdede herefter som ufaglært igen. Da hun gik i folkeskole, var mulighederne for at blive testet ikke de samme som i dag, men hun blev sendt på læsekursus, men hun fik aldrig afsluttet 9. og 10. klasse før flere år senere.

Stædighed førte til socialrådgiveruddannelse

I 2017 tog hun springet og startede på HF Ordblind på VUC i Svendborg, og her oplevede hun undervisere, der vidste, hvad det vil sige at være ordblind.

- Jeg havde nogle undervisere, de var med til at løfte mig. De havde en forståelse for det, siger hun og uddyber: Der er forskel på at have gode undervisere, og at have undervisere, der også har en forståelse for det at være ordblind, forklarer Pernille.

På trods af, at Pernille flere gange fik at vide, at hun skulle droppe sin drøm, så gav hun aldrig op.

- Jeg tænkte, at måske blev jeg ikke socialrådgiver, men jeg har altid vidst, at jeg nok skulle blive noget lignende.

Og da hun i juni 2018 blev student kunne hun tre måneder senere starte på uddannelsen som socialrådgiver på UCL. Det var derfor en stolt Pernille, der i januar 2022 stod med papir på drømmeuddannelse, som hun ellers var blevet rådet til at droppe.

- Da jeg var færdig tænkte jeg "jeg gjorde det, og jeg bestod alle mine eksamener i første forsøg!"

”Hvis jeg kan, så kan de også”

Pernille har rykket sig så meget igennem hele sin uddannelse, så hun bruger ikke mange hjælpemidler i dag.

- Jeg mærker ikke, at jeg er ordblind. Jeg kan dog godt mærke, at der er ord, jeg ikke kan stave til, men google er min ven, og den er ret god til at vide, hvad jeg mener,” siger hun og tilføjer: Jeg kan godt se, når noget er forkert, men jeg kan ikke se, hvad der er forkert.

I dag arbejde Pernille som beskæftigelsesrådgiver på jobcentret i Glamsbjerg. Hun bruger humor i forbindelse med sin ordblindhed og italesætter det. Tidligere arbejdede hun også med unge under 30 år, og hvis hun her stødte ind i unge ordblinde, gjorde hun altid opmærksom på, at hun også var ordblind.

- De blev altid overraskede, og sagde "Gud, kan du så have det her arbejde?’" og så sagde jeg, at hvis jeg kunne, så kan de også, forklarer hun, og tilføjer, at som ordblind kan man godt føle sig forkert, og derfor er det vigtigt at få italesat det, så man ikke føler sig alene, og bl.a. derfor sagde hun også ja til at blive ambassadør:

- Jeg ved, hvad det vil sige at være ordblind.