Pernille blev testet ordblind som 42-årig

”Jeg græd, da jeg fik det at vide, så jeg var nødt til at tage hjem, for jeg kunne ikke samle mig til timen.” Sådan lyder det fra Pernille, der var 42, da hun blev konstateret ordblind efter hun var begyndt på HF & VUC FYN i Middelfart. Tårerne var lettelsestårer, for nu fik hun papir på, hvorfor det altid har været lidt svært det med ord og bogstaver.

”Jeg har hele tiden følt, at der var noget, men alle har bare sagt ’nej, nej, nej,’” fortæller Pernille og fortsætter: ”Det er ikke fordi, at jeg staver meget dårligt, men der er nogle ting, som eks. navne, hvor jeg nogle gange ikke aner, hvordan det staves. Og generelt også det at lære, men jeg har bare tænkt, at jeg var bare ikke boglig og altid lidt haft følelsen af, at jeg var lidt dum.”

Og følelsen af at være dum og andre oplevelser igennem årene har sat sine spor i Pernille:

”Jeg kan huske, da jeg var yngre, når vi skulle spille spil, så hadede jeg, hvis vi skulle læse spørgsmål op – og også i dag, hvis vi skal spille, når vi mødes med forældregrupper. Det har være en hæmning for mange ting. Sidste år oplevede jeg det, og der troede jeg endda at det stod på engelsk. Man føler sig lidt dum. Det samme gælder, når vi har Kahoot, der kan jeg ikke nå at læse det,” forklarer hun.

Pernille har taget en uddannelsen indenfor catering, men ellers har hun ikke gået i skole siden folkeskolen, men hun glæder sig til ”at få mere viden” og til at komme i gang med de redskaber, der findes til ordblinde. Det er kun 14 dage siden hun blev konstateret ordblind, og derfor er hun endnu ikke kommet i gang med dem.

”Jeg er meget spændt og er meget glad for, at Allis er her,” siger hun. Og generelt ser Pernille nu fremad og drømmer sig både til mere viden og en fremtidig uddannelse, selvom hun ikke helt har låst sig fast på noget konkret endnu:

”Jeg vil gerne noget med mennesker – jeg kan godt lide kommunikationen mellem mennesker og hjælpe – måske HR. Jeg ved det ikke endnu.”

 

Læs mere om ordblindeundervisning her