”Selvom jeg er talblind, kan jeg godt lægge 2 og 2 sammen”
Allerede i folkeskolen kunne Simmy Lind Conradsen mærke, at hun var anderledes. Matematiktimerne var en daglig kamp, og hos lærerne var der ingen hjælp at hente eller i hvert fald ikke den rigtige hjælp. Det tærede på selvtilliden.
”Jeg fik 02 i matematik i folkeskolen. Og det var kun fordi mine forældre betalte en tutor, der kunne undervise mig privat. Hvis jeg ikke havde fået den hjælp, så var jeg dumpet.”
Flere år senere - nu som 19-årig - sidder Simmy på en bænk foran HF & VUC FYNs afdeling i Nyborg. Hun er lige gået i gang med sit andet år på hf for talblinde, der som en af de eneste ungdomsuddannelser i landet målretter undervisningen specifikt mod talblindhed.
Og selv om dagens undervisning er slut, sidder hun her endnu, fordi hun har sagt ja til at dele sin historie, så andre unge kan blive klogere på talblindhed og måske få den hjælp, de har brug for.
En lettelse at få svar
Inden Simmy startede på uddannelsen i Nyborg blev hun testet for talblindhed.
”Jeg var lidt nervøs, da jeg skulle tage testen. Det var en to timer lang test, hvor man skulle tegne, lave multiple choice og udregne forskellige ting”, fortæller Simmy, der samtidig husker lettelsen, da resultatet kom.
”Jeg fik at vide, at jeg var moderat talblind, og det var en lettelse, endeligt at få en forklaring på, hvorfor jeg havde så svært ved matematik. Jeg vidste jo godt, at jeg ikke var dum, for jeg klarede mig godt i andre fag, men alligevel”.
Få kender til talblindhed
Mens de fleste kender nogen, der lider af ordblindhed, så er det de færreste, der kender nogen med talblindhed eller ved, hvad det er. Det oplever Simmy, når hun taler med andre om sine udfordringer med tal.
”Der er næsten ingen, der ved, hvad det er, og de, der gør, tror, at man som talblind har problemer med at lægge 2 og 2 sammen, men det er jo overhovedet ikke det, talblindhed handler om. Jeg har eksempelvis haft svært ved at læse busplaner, og når jeg er ude at handle, har jeg ikke noget overblik over, hvor meget jeg har købt for, før jeg står ved kassen.”
Som barn havde Simmy også svært ved at lære klokken, og faktisk var det første som 16-årig, at hun lærte det. Tidspunkter og tid i det hele taget kan stadig være en udfordring. Derfor er Simmy meget afhængig af sine rutiner, så hun ved, hvornår hun skal gå hjemmefra for at nå i skole til tiden. Og det kan give problemer hvis timerne er aflyst eller flyttet.
Sammen med andre talblinde
Det første år på uddannelsen har Simmy fået matematikundervisning sammen med andre talblinde. Og det har været godt at blive en del af et miljø med andre kursister, der forstår og har personlig erfaring med, hvad det vil sige at være talblind, fortæller Simmy.
”Det er rart, at man ikke længere føler sig som den dummeste i klassen. I folkeskolen følte jeg, at jeg var en af de dårligste til matematik, men nu er det noget, vi er fælles om.”
Ud over den almindelige undervisning har Simmy i løbet af sit første skoleår en-til-en undervisning med en matematiklærer.
”Jeg har været rigtig glad for den personlige undervisning med min matematiklærer. Jeg har bare kunnet spørge hende om alle mulige hverdagsting, hvor matematik indgår. Jeg lærer nemlig bedst, hvis det er noget, jeg kan bruge i hverdagen. Og hvis jeg ikke har forstået det første gang, så forklarer hun det for mig igen på en anden måde”, fortæller Simmy.