Handicappris 2023


Vi har vundet Social-, Bolig- og Ældreministeriets Handicappris for 2023 for vores indsats for at hjælpe unge med psykiske og kognitive handicap videre i uddannelse. Det er vi sindssygt stolte af og glade for. For det betyder, at vi gør en forskel for vores kursister.
Prisen uddeles i forbindelse med FN’s Internationale Handicapdag og går til organisationer, der skaber inklusion for mennesker med handicap.
Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil siger:
- HF & VUC FYN gør en kæmpe indsats for, at flere unge med psykiske og kognitive handicap gennemfører en uddannelse. Ved at tage lidt mere hensyn til dem og deres handicap. Give dem lidt mere hjælp og støtte. Og fleksibilitet. HF & VUC FYN viser en vej for, hvordan vi med den rette støtte kan hjælpe langt flere unge med handicap til at gennemføre en uddannelse. Unge med handicap står alt for ofte på sidelinjen, når det kommer til at gennemføre en uddannelse.
Stig Holmelund Jarbøl, rektor:
- På HF & VUC FYN er vi stolte over at modtage denne pris. Som rektor er jeg særlig stolt på mine medarbejderes vegne. De arbejder hver dag på at rumme og give kursisterne de bedst mulige rammer for at tage en ungdomsuddannelse – også selvom man ikke passer ind i det ordinære uddannelsessystem. Vi har succes med at give de unge ro og en forudsigelig hverdag i mindre klasser. Lærerne underviser med tydelig struktur, og en fast tilknyttet mentor følger kursisterne i undervisningen hver dag. Vi kan se, at vores arbejde gør en forskel.
Med hf-beviset i hånden får kursisterne en værdifuld adgangsbillet til at kunne søge ind på videre uddannelse og gå efter deres drømme.
Indhold blokeret
Dette element kan ikke vises, da du ikke har givet accept til følgende typer af cookies:
- Statistiske
- Marketing
Du kan ændre dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.
Indhold blokeret
Dette element kan ikke vises, da du ikke har givet accept til følgende typer af cookies:
- Statistiske
- Marketing
Du kan ændre dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.