Book

Fra VUC til Oxford i sin fars fodspor

Hvordan går man fra VUC til Oxford og fra at være en retningsløs og utilpasset, ung mand til at være en målrettet universitetsstuderende med et positivt udsyn på vej til et af verdens førende universiteter. Læs om Daniels rejse her.

Daniel tager imod med et stort smil og et fast håndtryk, da vi mødes i kantinen på HF & VUC FYN i Odense. Omgivelserne kender han, for det var her, han for snart 4 år siden satte en velfortjent, lyseblå hue på hovedet og sprang ud som hf-student.

Siden dengang er det gået stærkt. Efter 3 år på bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation venter nu hans livs eventyr på den anden side af dammen – i England nærmere bestemt i Oxford – hvor han om mindre end en uge tager hul på drømmeuddannelsen på et af verdens førende universiteter på Oxford Brookes University.

”Hvordan startede alt det her med Oxford?”

Daniels respons på spørgsmålet er umiddelbar. Han kaster et hurtigt blik på manden, der sidder på den anden side af bordet. Rune Andersen, Daniels gamle samfundsfagslærer, møder hans blik og smiler.

”Jeg vil egentlig sige, at det startede, da jeg mødte Rune”, lyder det fra Daniel.

Det er ikke første gang, Rune og Daniel har set hinanden siden dengang på VUC. Faktisk har de bevaret et tæt forhold, og Rune har fulgt Daniel og givet han gode råd og sparring, når det har været nødvendigt.

Derfor tøver Daniel da heller ikke med at tilskrive Rune en stor del af æren for, at han er nået dertil, hvor han er i dag. Rune har givet ham selvtilliden til kaste sig ud i nye ting og gribe de bolde, livet har sendt i hans retning. Historien om Oxford er et godt eksempel.

”Jeg tog til en konference i USA i forbindelse med mit bachelorprojekt for at indsamle noget empiri om naturbevarelse. Her mødte jeg to professorer, som havde en uddannelse i Oxford ved navn Primate Conservation. Vi faldt i snak og de mente, at det var en god idé, at jeg søgte ind. Så jeg tog chancen”, fortæller Daniel med største selvfølgelighed.

”Jeg følte, at verden var ved at gå under”

Men faktisk er det ingen selvfølgelighed, at tingene er gået, som de er gået. For den Daniel, der trådte ind ad dørene på VUC, dengang for efterhånden mange år siden, var en ganske anden, end ham der pakker kufferten i dag, klar til eventyr og fuld af selvtillid.

”Da jeg startede på VUC, havde jeg sgu ikke rigtig noget indhold i tilværelse som sådan. Jeg følte, at verden var ved at gå under og at det var min eksistens, der var skyld i det med mit forbrug og alene det faktum at jeg vågnede op hver morgen.”

En klassisk VUC-profil

Efter et år på VUC med tunge tanker fik Daniel så småt øjnene op for de mange inspirerende lærere, han omgav sig med og samtidig fik de øje på ham. En af dem var Rune, der med det samme så et stort potentiale i Daniel.

”Jeg kan sagtens huske, da jeg mødte Daniel første gang. Han var egentligt lidt en klassisk VUC-profil. Virkede lidt utilpasset og vidste ikke rigtigt, hvorfor han var på VUC. Men han vidste, at han burde lave et eller andet. Og det er tit der, de allermest interessante profiler er, fordi det er der, man virkelig kan gøre noget for dem. De skal bare fodres lidt”, fortæller Rune, der mener, at det i høj grad handler om dannelse.

”Der hvor VUC adskiller sig fra det almene gymnasium, det er netop i forhold til dannelse. Og jeg synes, at dannelse er virkelig vigtigt for mange af de her unge. At lære dem at tage del i andre fællesskaber og lære dem, hvordan man sorterer i viden. Og jeg synes, VUC er helt exceptionel god til at tage det ansvar på sig.”

"Når man mærker, at andre tror på en, så giver det noget selvtillid”

En ny måde at se verden på

For Daniel har den positive opmærksomhed og støtte fra Rune betydet meget for, at han er nået hertil, hvor han er i dag og at han er blevet den, han er.

”Støtte betyder virkelig alt. Uden nogen omkring dig, som fortæller dig, at du er god nok, især når du måske ikke selv har indset det, så kan det være svært at rykke sig. Det ville det i hvert fald have været for mig, der hvor jeg var. Når man mærker, at andre tror på en, så giver det noget selvtillid”.

Skal hjælpe lokalbefolkningen rundt om i verden

Efter 3 år med kommunikation og sprog på sin bacheloruddannelse er Daniel mere end klar til at rette fokus mod et nyt fagområde. Naturbevarelse har altid interesseret ham. Lige siden han var barn, har hans far fyldt hans hoved med historier om verdens tilstand – på godt og ondt.

”Jeg vil gerne lære noget nyt, og jeg har altid elsket naturen. Det er i høj grad min far, der har formet min interesse for naturbevarelse. Da jeg var barn, åd jeg alle historierne råt, men jeg skulle også nå en alder, hvor jeg var moden nok til at vide, hvad jeg ville gøre med den viden og kunne overskue problematikken”.

Den alder har Daniel med sine 26 år nu nået, og han ser frem til at komme ud i verden og gøre en forskel.

”Det, jeg ved om uddannelsen, er, at det er et studie af interaktionen mellem mennesker og primater. Men det bliver også noget med at hjælpe den lokale befolkning med ting, som fx at undgå landgrabbing af store virksomheder, der fx vil plante palmer til produktion af palmeolie eller at hjælpe lokalbefolkningen med at beskytte deres afgrøder mod elefanter uden at forgifte elefanterne.”

Flere eventyr i vente

Daniel og kæresten Malene venter barn til februar, så den nye uddannelse og rejsen til Oxford bliver ikke det eneste eventyr, der venter lige rundt om hjørnet.

”Det næste år bliver der drøn på, så jeg prøver at lade være med at planlægge for meget. Heldigvis har Malene mulighed for at flytte med til Oxford. Vi har fået en lejlighed, og hun har fået et skrivebord, hvor hun kan afslutte sin ph.d. Så alt flasker sig”, afslutter Daniel.