Spring til hovedindhold
Book

FVU

FVU står for Forberedende voksenundervisning og er undervisning for dig, der gerne vil blive bedre til at læse, skrive eller regne.

Optagelse

Holdstart

Vi starter hold løbende

Pris

Gratis

Er undervisningen relevant for dig?

Hvis det er længe siden, du sidst sad på skolebænken og du gerne vil have genopfrisket din viden fra folkeskolen inden for matematik og dansk, så er forberedende voksenundervisning et godt valg for dig.

Taler du dansk som andetsprog, og vil du gerne styrke dine mundtlige evner i dansk, så er FVU-start et godt udgangspunkt for dig.

Undervisningen på FVU tager udgangspunkt i dine ønsker og behov, og du bliver i stand til at bruge det, du lærer i din hverdag, fremover – uanset om dit mål er at tage en uddannelse eller at hjælpe børnene eller børnebørnene med deres lektier.

Hvor lang tid tager undervisningen?

  • FVU-dansk er inddelt i 4 trin, der er på 40 - 80 lektioner
  • FVU-matematik er inddelt i 2 trin, der er på 40 - 80 lektioner
  • FVU-start er for tosprogede, og tilrettelægges 40 - 80 lektioner
  • FVU-engelsk for beskæftigede og ledige - 4 trin, der hvert består af 40-80 lektioner
  • FVU-digital for beskæftigede og ledige - 4 trin, der hvert består af 30-40 lektioner

Der kan være forskel på, hvordan undervisningen er tilrettelagt på de enkelte undervisningssteder.

De enkelte trin kan være tilrettelagt som kortere eller længere forløb.

På mange hold undervises der på flere trin samtidig.

FVU kan kombineres med andre enkeltfag på avu- eller hf-niveau.

Hvor og hvornår foregår undervisningen?

Undervisningen i FVU tilbydes på alle vores undervisningssteder, og der starter nye hold løbende.

Der er mulighed for undervisning både om dagen og om aftenen.

Se alle vores FVU-fag og få overblikket over kommende hold

Hvad koster undervisningen?

Det er gratis at deltage i FVU.

Spørg en vejleder, hvilke muligheder der er for økonomisk støtte i forbindelse med FVU-undervisning. 

Hvilke adgangskrav er der?

For at blive tilmeldt undervisningen skal du normalt være minimum 25 år. Hvis du er under 25 år og ønsker at blive tilmeldt undervisningen skal du leve op til ét af nedenstående kriterier:

  • Du er selvforsørgende og arbejder minimum 20 timer om ugen
  • Du har gennemført en ungdomsuddannelse
  • Du er i gang med en ungdomsuddannelse eller hf-enkeltfag
  • Du er på barsel
  • Kommunens Ungeindsats har vurderet, at du ikke er i målgruppen for at gå på FGU eller at du har udtømt dine muligheder for at tage FGU. 

Før undervisningen begynder, skal du gennemføre en indledende samtale og en test. Vi bruger samtalen og testen til at se, om du kan optages på FVU, og hvilket trin du skal starte på. 

Kom godt i gang

Bestil en tid til vejledning og test

FVU-udbydere på Fyn

Find dem her