Spring til hovedindhold
Book

Avu

Almen voksenuddannelse (avu) er undervisning for voksne på 9. og 10. klasse-niveau og giver mulighed for at fortsætte på en ungdomsuddannelse.

Pris pr. fag

140 kr. / 1.380 kr.

Avu er for dig der fx mangler folkeskolens afgangseksamen eller gerne vil have genopfrisket et par fag, inden du går i gang med en ungdomsuddannelse. Avu svarer i niveau til folkeskolens 9. eller 10. klasse og giver dig de samme muligheder for at læse videre på fx hf eller en erhvervsuddannelse.

Du bestemmer selv, om du vil følge ét eller flere enkeltfag ad gangen, men du kan også vælge et af vores sammensatte forløb. Avu-fagene kan også kombineres med anden undervisning, fx ordblindeundervisning.

Fag og niveauer

De fleste fag på avu findes i i 5 forskellige niveauer: basis, G, F, E, D – hvor basis er det laveste niveau og D det højeste. G svarer til 9. klasse, og E svarer til 10. klasse.​

Avu har kernefagene:

  • Dansk - Basis, G, F, E, D
  • Dansk som andetsprog - Basis, G, F, E, D
  • Engelsk - Basis, G, F, E, D
  • Fransk - Basis, G, F, E, D
  • Historie - D
  • Matematik - Basis, G, F, E, D
  • Naturvidenskab - G, F, E, D
  • Samfundsfag - G, D
  • Tysk - Basis, G, F, E, D

Avu har også tilbudsfagene:

  • Billedkunst - D
  • Formidling - D
  • Grundlæggende IT - Basis, G
  • Idræt - D
  • Latin - E, D
  • Livsanskuelse - D
  • Psykologi - D
  • Samarbejde og kommunikation – G

Vær opmærksom på, at det ikke er alle tilbudsfag, der tilbydes på alle undervisningssteder.

Se alle vores avu-fag og få overblikket over kommende hold

Prøver

Avu-fagene afsluttes med prøver på niveauerne G og D. 
Niveauerne basis, F og E afsluttes med faglig dokumentation, der evalueres af faglæreren.

SU

Som avu-kursist kan du få SU, hvis du har minimum 23 undervisningstimer om ugen. 

Læs mere om SU-reglerne her

Du skal selv søge SU direkte på su.dk

Optagelse

Optagelse foregår via studievejledningen. Book en samtale med en vejleder.

Adgangskrav

For at blive optaget på avu skal du normalt være minimum 25 år. Hvis du er under 25 år og ønsker at gå på avu skal du leve op til ét af nedenstående kriterier:

  • Du er selvforsørgende og arbejder minimum 20 timer om ugen
  • Du har gennemført en ungdomsuddannelse, men ønsker faglig opkvalificering 
  • Du er i gang med en ungdomsuddannelse, men har behov for supplerende avu-fag (ikke dansk eller dansk som andetsprog)
  • Du tager hf-enkeltfag, men har behov for faglig opkvalificering inden for et enkelt avu-fag for at komme i mål med din hf
  • Du er på barsel og ønsker at følge enkelte avu-fag 

Hvis du er i tvivl om du lever op til et af ovenstående kriterier, så kontakt en af vores vejledere